TK Ungdomsgård

Vi har haft hjerterum til unge i snart 80 år. Lige nu er alle muligheder åbne, når vi starter op som UngeVærk. Vil du skabe et nyt lokale? Gå til en af de mange aktiviteter? Være sammen med venner, eller bare have plads til at være dig – så er det TK.

På TK Ungdomsgård er Idræt & Performance hovedprofil.

Vi har især aktiviteter inden for idræt, musik og teater.

Senere vil grafisk og design komme til – hold øje.

Aktiviteter:

  • Musik: Uanset om du er til beats der laves på pc, studieproduktion, sangskrivning, vil spille i band, eller bare lære et instrument at kende, så har vi et hold til dig.
  • Dans og Teater: Vi har et dansehold med det der trender, vi har et teaterhold (meld dig til gennem ungdomsskolen) og hvis kombinationen med musicals lige er dig, er Nørrebro Musical Teater tit ude og øve hos os, og har også plads til dig.
  • Idræt:
    • Fodbold: Hvis du er til indendørs fodbold har vi flere dage, hvor du har mulighed for at være med.
    • Basket: Vores lokale basketforening laver open basket træning hos os, og hvis du vil lidt videre, kan du også melde dig i deres forening gennem os.
    • Fitnessrum: Vi er lige ved at få bygget et fitnessrum op, med alle essentielle maskiner – indmeldelsesgebyr 0 kr. pris pr. måned 0 kr.
  • CS:GO: Hvis du er klar til next level Counterstrike, så meld dig til træningsholdet via Ungdomsskolen. Hvis du bare vil mødes og game løst, så kom en af de andre dage, og sæt dig ved en af vores 15 maskiner i pc-cafeen.
  • Bordrollespil: Hvis du er pige og til bordrollespil (og Harry Potter) kan du leve dig langt ind i den verden gennem ungdomsskolens hold Hogwarts for piger. I løbet af året forventer vi også at få andre bordrollespil op at stå for alle. Hold øje!

Kontakt

TK Ungdomsgård

Tuborgvej 185

2400 København NV

Åbningstider

mandag-fredag: 15:00-22:00

 

søndagsfodbold hver søndag 18:00-22:00

Om TK Ungdomsgård

TK Ungdomsgård er 3500 kvadratmeter stort Ungemiljø med egen idrætshal, hvor der altid er plads til dig og vennerne. Vi ligger lige ved Emdrup Station (linje B S-Tog) og bus 21 stopper lige ved siden af.