UngeVærk Ydre Valby

UngeVærk Ydre Valby har performance som profil.
Vi arbejder både med det at kunne optræde for andre og det at kunne ”performe” i eget liv.

I UngeVærk Ydre Valby skal man kunne udvikle sig og blive parat til det der kommer. Man skal kunne møde gamle og nye venner, voksne man kan bruge til noget, og et bredt udbud af aktiviteter hvor man selv kan bestemme, hvad man vil blive bedre til.   

Det er selvfølgeligt også muligt bare at komme forbi for at hænge ud, når det er det, man har mest brug for.

 

UngeVærk Ydre Valbys profil er: Performance. Vi tilbyder aktiviteter indenfor mange forskellige udtryksformer:

Digital musik: Studieproduktion, sangskrivning, indspilning og optræden.

Analog musik: Band og sammenspil, sangtræning og træning i at optræde for andre.

E-sport: Vi har e-sportshold på mange forskellige niveauer, så uanset om du er begynder og kommer alene, eller du allerede spiller fast med andre, så har vi plads til dig.

Negleværksted: Hvis du gerne vil blive dygtig til at lave dine egne og andres negle, så har vi en fuldt udstyret salon.

Design & Branding: I vores fuldt udstyrede stofværksted, kan du få hjælp til at designe dit eget tøj, du kan upcycle dit vintagetøj og få hjælp til branding af dine ting, hvis du gerne vil lave dit eget brand.

Rollespil: I vores rollespilshus, er der mulighed for at deltage i alt fra ”pen and paper” til live og alt det der ligger imellem.

Girltalk: Vi har særlige arrangementer der retter sig specifikt til piger og deres ungdomsliv.

SOME: Her har du mulighed for at forbedre dit digitale udtryk på dine sociale medier. Så skal TikTok videoen strammes lidt op, har vi det helt rigtige udstyr.

Dans: Vi har fire store dansehold, der rummer alle. Så uanset om du er begynder eller superøvet, er der plads til dig på et af holdene. Det er primært Street og Hiphop.

Fodbold: I samarbejde med boldklubben Hellas kan man går til fodbold i UngeVærket.

 

Holdaktiviteter:

  • Musikproduktion
  • Band og Sammenspil
  • E-Sport
  • Bord Rollespil
  • Live Rollespil
  • Tøjdesign
  • Branding
  • Up-cycling af tøj
  • Fodbold
  • Vinterbadning
  • Klatring

Kontakt

Fritidscenter Ydre Valby

Valby Langgade 117d

2500 Valby

Åbningstider

mandag-torsdag: 14:00-22:00

fredag: 14:00-17:00

Om Fritidscenter Ydre Valby

UngeVærk Ydre Valby er en del af Fritidscenter Ydre Valby der også har fritids- og juniorklubber spredt ud over Valby, fra Tingstedet til Hvidovre.
UngeVærket ligger på Valby Langgade 117d meget tæt på Langgade station.  

 

Vi har to UnderVærker. Den ene rummer vores rollespil og vores design og branding. Og det andet har vores neglesalon og bevægelsesaktiviteter. De ligger på henholdsvis Frilands Allé 2 og Vigerslev Alle 179.