Spotlight

I Spotlight har vi fokus på fællesskaber - og har derfor gjort dette til vores motto. Vi ønsker at tilbyde massere af spændende aktiviteter i trygge og udviklende rammer, hvor det pædagogiske personale har særligt øje for det at indgå i fællesskaber.

Vi arbejder stærkt på, med udgangspunkt i udviklende og kompetencegivende aktiviteter, at ruste byens unge til at indgå i, samt danne meningsgivende fællesskaber.  

Vi tilbyder aktiviteter indenfor E-sport, musik, fitness, podcast, kost og ernæring og meget mere. 

E-sport:

Med vores toptunede computere har du mulighed for at lære at udvikle din gaming. Vi får hjælp fra professionelle E-sportsfolk som lærer fra sig, når det kommer til taktik m.m. Vi tilbyder E-sport indenfor diverse populære spil, og er altid interesseret i at udvide vores sortiment, så vi kan være opdaterede med alle de spil, som I elsker at spille.  

 

Musik: Sammenspil, band, indspilning, instrument, beats, musikstudie, sangskrivning.

Med vores musikpædagog, som har spillet på alverdens store scener rundt omkring i verden, vil det være muligt at udvikle sig musikalsk. Hvad end du ønsker at finde ud af hvad der skal til for at lave og indspille musik, eller vil være med i et band, er der her mulighed for at lære fra en professionel.  

 

Fitness: Træning, fitness, crossfit, styrketræning.

I Spotlight har vi vores helt eget træningscenter, hvor man kan blive introduceret til forskellige træningsforme, samt lære hvordan man bruger diverse træningsudstyr korrekt, så vi kan undgå skader. Så har du lyst til at blive stærkere eller komme i bedre form, så kan Spotlight hjælpe dig i gang. 

 

Kost og Ernæring: Sundhed, madlavning, køkken.

I vores køkken bliver der lavet mad hver mandag-torsdag. Interesserer man sig for madlavning, kost og ernæring, vil der være mulighed for at sætte sit præg på menuen og den mad som sælges hver dag. 

 

Livsduelighedscaféer:

Vores livsduelighedscaféer er et koncept vi har udviklet, hvor der tilbydes hjælp til lektier, jobansøgninger m.m. I et trygt miljø og med dygtige pædagoger, kan man altså her få hjælp til de ting, som gør sig gældende, når man nærmer sig voksenalderen. Med andre ord; vi hjælper unge med dannelse. 

Holdaktiviteter: 

  • E-sport 
  • Sammenspil og band 
  • Podcastproduktion 
  • Madlavning 
  • Film- og medieproduktion 
  • Fitness 
  • Træning 

Kontakt

Spotlight

Tuxensvej 2

2700 Brønshøj

Åbningstider

Spotlight 

mandag-fredag: 14:00–22:00 

 

UnderVærk 348 

mandag-fredag: 14:00–22:00 

søndag: 15:00–22:00 

Om Spotlight

Spotlight er en del af Fritidscenter Brønshøj-Husum og er placeret i hjertet af Brønshøj.  

På adressen Tuxensvej 2, 2700 har vi vores UngeVærk som indeholder et musikstudie, køkken, cafémiljø, gamercomputere, samt et fedt udemiljø med mulighed for at Skate på skaterbanen, eller spille bold i boldburet.

  • Busserne 5C og 350S stopper tæt på.  

Vores UnderVærker hedder: 348 og Hegnhusene 9A. 

348 er beliggende på Frederikssundsvej 348, 2700. Her har vi vores livsduelighedscafé hvor man komme og få hjælp til lektier, jobsøgning m.m. Udover dette har 348 også gamercomputere og en biograf. 

  • Busserne 5C, 166, 350S, 132, 200S stopper alle tæt på.

Hegnhusene 9A er beliggende på Hegnshusene 9A, 2700. Her har vi vores toptunede gamercomputere samt et fuldt udstyret træningscenter. Så det er her vi både træner gaming og krop.

  • Bus 26, 2A og 10 stopper tæt ved.